Artikler

Artikler

Nedenfor ses uddrag fra nogle af mine artikler. Alle artikler stammer fra historien ”Den modige mand”. I historien følger man 5 mænd og deres forhold. Man får historien om hvordan de hver især har mødt deres koner, og hvordan de hver især oplever parforholdets små luner melde sig efter nogle år med manglende kommunikation og forståelse.

Er du interesseret i at læse hele historien, mail til pli@lissau.com

Jeg syntes ikke min kæreste/kone er så sjov og festlig som hun var da vi mødte hinanden. Da var hun altid klar til en tur i byen, gå med til fodbold eller biludstilling.

Ja, og du var altid klar til en tur i biffen for at se den sidste nye kærlighedsfilm, eller en tur i Centret og se på tøj, smykker, sko og tasker…

Når man lige møder hinanden og er vildt forelsket vil man bare gerne være sammen og derfor er man jo parat til hvad som helst. Når så den vilde, første forelskelse har lagt sig, bliver det straks sværere. Nu skal man til at opbygge et forhold, hvor man gør hvad man er interesseret i begge to, og har lyst til, sammen. Det er ikke så svært. Det er straks værre når man skal til at blive enig om, hvad der er ok at gøre, hver for sig. Her er det vigtigt at det ikke er den ene part der hele tiden er ude for sig selv, mens den anden sidder hjemme. Og vigtigst af alt. Få talt om det, og sagt fra hvis du syntes det er ulige fordelt af den ene eller anden grund.

Og husk så at mænd og kvinder har vidt forskellige behov, både med hensyn til hvad de har lyst til og med hensyn til hvor de siger fra. Gensidig respekt og forståelse er et must.

Mænd tager ikke ansvar!

Gider ikke hjælpe til i hjemmet!

Vil hellere være sammen med gutterne!

Spille computer hele aftenen/natten!

Ser sport i tv og sover på sofaen!

Fordommene er mange, og lad det være sagt med det samme, er ovennævnte hvad du kan mande dig op til at præstere, så husk lige at få det kondom krænget godt ned over dilleren, for så ER du en umoden drengerøv, der ikke skal have børn lige med det samme.

Det at få børn kræver man har tænkt sig rigtig godt om.

Hvorfor få børn nu? Er det kæresten der ser på dig med sine drømmende øjne og bare så gerne vil have et barn, eller er vennekredsen godt i gang og så må I vel også hellere komme i gang? Føler du dig presset på nogen måde, er det nok ikke lige nu det skal være.

På den anden side vil man nok aldrig helt vide hvad man går ind til og selvfølgelig vokser man med opgaven når man stå med barnet i sine arme og tænker: Det her er en del af mig. Hvor vildt.

Hvordan ved du om du er klar? Det ved du, når du kan mærke, at du vil dele sorger og glæder, med barnet og barnets mor resten af livet, også selv om du og moren ikke bliver sammen.Så har du nemlig tænkt alvorligt over det. Børn er ikke noget man får for sjov!

Jeg tror lige frem jeg har set streamers i en bil bagrude med den tekst. Hvem tror på det?

Hvad er det med mænd og deres undskyldning for at ligne en pose lort?!Vi mænd elsker flotte, smukke kvinder med smarte frisurer. Kvinder der klæder sig pænt på og dufter dejligt. De må også gerne have runde kurver. Hvorfor skulle kvinder ikke have det på samme måde?

Kvinder kan godt lide muskuløse mænd. Men alle musklerne skal jo ikke sidde i en sæk rundt om maven. Rigtige mænd vejer: Antal kilo = antal centimeter i højden over en meter. Altså 186 cm = 86 kg.

Så kære mænd, tag jer nu lidt sammen. Bliv klippet regelmæssigt.

Husk at bede frisøren rette øjenbrynene til. Køb en næsetrimmer. Allerede i 25 års alderen begynder hårene i næsen og ørene at vokse uskønt. Bliv nu barberet. Enten har man skæg eller også er man barberet. Alle går forhåbentlig i bad hver dag.

Husk vi har alle forskellige mening om hvad der dufter godt. Tal med din partner om hvilken duft I kan lide, eller brug en neutral. Der er ingen der synes sved lugter godt.

Se dig i spejlet. Er der hudorme der skal trykkes ud? Husk at klippe og rense negle. Tag pænt og smart tidssvarende tøj på. Klæd dig efter din alder. Mænd på 40 skal ikke gå i modetøj til teenagers.

Mænd med vom, hår i næse og øre, beskidte negle, dårlig lugt og klædt i kedeldragt får meget lidt sex. Mænd med velplejet ydre, maskulin duft og klædt i smart tøj får masser af sex.