Undervisning

Undervisning/temamøde

Det falder ikke alle lige nemt at tale om sex, og forståeligt nok. Men det er uhyre vigtigt, at vi bliver bedre til det, for vores børn og unge skulle gerne have andet vejledning end den, de finder på Internettet. Og hvad med de ældre? Har de ikke også ret til et sexliv?

Temamøder for medarbejdere der arbejder med børn og unge i daginstitutioner

Medarbejdere i daginstitutioner er nogle af de første til at møde børns seksualitet. Og det er vitalt for børnenes fremtidige seksuelle succes, at de bliver mødt med forståelse og accept i stedet for et chokeret voksen ansigt og følelsen af, at de har galt fat i tingene. Børns seksualitet har intet med voksen seksualitet at gøre. I mit samarbejde med daginstitutionen er det også muligt at inddrage forældrene så alle kommer på banen og får en sund indgangsvinkel til børns seksualitet Kontakt mig allerede i dag til en snak om hvad I har brug for i jeres daginstitution.

Opkvalificering af pædagoger/skolelærere

Gør skolelærerne bedre ruster til at drage seksualundervisning ind i den daglige undervisning. Undervisningsministeriet har opstillet nogle fælles mål for seksualundervisning, som dækker over bl.a. pubertet, prævention og kønssygdomme. Men jeg mener, at det er lige så vigtigt at skabe muligheden for, at børn og unge kan få svar på spørgsmål om:

- Anatomi

- Graviditet/abort

- Onani/erogene zoner

- Kærester/forelskelse

- Sex/første gang

- Holdninger til sex

- Kulturelle/religiøse forskelle

- Seksualitet

- Porno

- Grænsesætning

- Seksuel mobning

- Seksuelt misbrug

Det er også her vigtigt at det bliver naturligt at tale om sex når behovet opstår, så det ikke kun er henlagt til et par timer i børnenes skoletid

Temamøder for medarbejdere inden for pleje og omsorg

Lige som det med børn er tabu at tale om seksualitet er det også meget tabu belagt at ældre og handicappede har et sexliv. Som plejepersonale har man ansvaret for de borgere der modtager pleje og omsorg også har ret til et sexliv. Bare fordi man er blevet ældre, dement eller handicappet, er det ikke ensbetydende med, at ens sexlyst er væk. Men hvordan taler man bedst med de ældre om sex, onani og lignende?

Det prøver jeg at give svar på.

Det er selvfølgelig i orden at man ikke har lyst til at overskride egne grænser, men så har man pligt til at finde andre der kan tage over Og hvad hvis den pågældende ældre er dement? Har det så nogen betydning overhovedet? I undervisningen tager jeg udgangspunkt i plejepersonalets egen dagligdag og de udfordringer de møder, når de skal svare på seksuelle spørgsmål fra borgeren. Jeg står i spidsen for den dialog, der skal til for at blive klogere på emnet.

Jeg tilrettelægger det så vidt muligt så man kan arbejde ud fra PLISSIT -modellen. ”Det grundlæggende niveau i den er at man skal tillade at tale om seksualitet ved simpelthen at gøre det, og det kan alle med kontakt til de her borgere klare. Jo længere ned i modellen man kommer, des mere specialiseret viden skal der til for at løse udfordringen, men det viser sig ofte at det almene fylder mere end det specialiserede."

Jeg håber dermed at være med til at skabe bedre forståelse for seksualitet hos de borgere, der modtager pleje og omsorg, og bedre arbejdsglæde for medarbejderne.